Underholdning

Y's Men International Convention 2020

Mageløs underholdning


H.C. Andersen Paraden

På en eventyrlig verdenskonference i Odense er Torben Iversen med 

H.C. Andersen Paraden uundværlig. 

Vi har brugt Torben Iversen i skikkelse af H.C. Andersen til at byde konferencedeltagerne velkommen i vores præsentationsfilm for verdenskonferencen i Odense. På konferencens sidste aften vil han som konferencier binde de forskellige underholdningsindslag sammen.
Under middagen vil børnene opføre små tableauer ved bordene. Om aftenen vil de være med i starten af underholdningen på Odeon Store Scene.

Den Fynske Opera

Den Fynske Opera har været en levende del af Odenses forlystelsesliv siden 1948. 

Operachef Thomas Storm udtaler, at de gerne vil producere nye operaer og udvikle genren, men mener også, at det skal være nemt at gå i operaen. 

På vores konference vil 2 operasangere og en pianist opmuntre gæsterne med et lettere repertoire med internationalt kendte og elskede numre. Et par af numrene vil relatere til H.C. Andesen.

Husk lommetørklæder - Der bliver ikke et øje tørt!


Allingham Dance Team

Som afslutning på lørdagsunderholdningen vil unge danseelever fra Allingham Dance Team opføre et forrygende dansenummer, hvor temaet selvfølgelig også er H.C. Andersens eventyr. 

Med eventyrlige kostumer og moderne hiphop dans vil de vise, at eventyrerne stadig er lyslevende i H.C. Andersens fødeby. 


Ca. 20 elever i forskellige aldre vil deltage i nummeret, som vil blive komponeret specielt til Y's Men International Convention i Odense. 

Cirkus Flik-Flak

Cirkus Flik-Flak har hjemsted i Odense og ledes af Tommy Hardam sammen med en flok frivillige ildsjæle.

Foreningen, der er udsprunget af KFUM og KFUM i Odense, har som formål er at give børn og unge positive oplevelser gennem 

cirkusaktiviteter og ligeledes, hvis det er muligt, styrke og hjælpe dem i deres fritid. 

Der trænes tirsdag og onsdag året rundt. Her kan alle være med, hvis de blot er fyldt 7 år. I alle ferier bliver der arrangeret cirkusaktiviteter for Cirkus Flik-Flaks medlemmer. I forestillingen får vi lov til at opleve deres glæde ved at vise, hvad de i fællesskab har trænet og gjort sig umage for at lære.

Fællesklang Odense

Fællesklang Odense startede i foråret 2018 og ledes af korleder 

Karen Louise Clausen, cand.mag. i musikvidenskab og engelsk. Koret er

et søsterkor til Fællesklang Aarhus - et af Danmarks største ungdomskor. 


Fællesklang Odense er et kor for alle unge mellem ca. 18-35 år og køres i samarbejde med KFUM og KFUK i Odense. Hver tirsdag mødes 90 - 100 sangglade unge til træning i Munkebjerg Kirke i Odense.

Betty og Peter Arendt

Mange Y’s Men vil nikke genkendende til Betty og Peter Arendt, når de underholder på Y’s Men International Convention 2020 i Odense. 


Betty og Peter har underholdt ved en lang række kirkelige arrangementer, og de vil være til stede under hele verdenskonferencen. Vi glæder os til at høre eksempler på deres internationale kirkemusik fra hele verden.

© Copyright 2016  •  All Rights Reserved  •  Y´s Men International Region Danmark •  Webmaster: mikael(at)ryder.dk