ICCC20 Henry Grindheim

Velkommen til Y's Men fra hele verden

Kære Y’s Men fra hele verden


Som formand for den internationale komite er det en stor glæde og ære at invitere dig til at deltage i den internationale konference, der finder sted fra 13. til 16. august 2020 i Odense, Danmark.


Odense er en smuk og spændende by beliggende på øen Fyn, som har et behageligt klima. Det bliver en stor og vigtig begivenhed, hvor vi samles og styrker fællesskabet på en sjov og festlig måde.

Desuden vil vi forny gamle venskaber, skabe nye ved at deltage i forskellige
konferenceaktiviteter og udforske kulturen og de øvrige aktivitetsmuligheder i denne charmerende by.


Y’s Men Region Danmark har længe været i gang med forberedelserne til værtskabet for denne store internationale begivenhed for Y’s Men, der kommer fra hele verden. 

Flere udvalg arbejder nu ihærdigt på at forberede Verdenskonferencen og gøre den til en vellykket og mindeværdig oplevelse for alle deltagerne. 


Danmark og byen Odense er også let at nå fra alle dele af verden. Der er hyppige interkontinentale flyvninger fra mange store lufthavne over hele verden til Københavns Lufthavn, Kastrup, og fra lufthavnen kører der jævnligt tog til Odense; en togrejse, der tager cirka 1 1/2 time. En anden stor lufthavn, Billund, som ligger cirka en time fra Odense med bus, har flyforbindelse til mange europæiske lufthavne.


Læs invitationen, studer programmet og forbered dig på en ”once in a lifetime” oplevelse inspireret af en eventyrverden beskrevet af den berømte danske historiefortæller Hans Christian Andersen.


Du kommer tilbage fra Danmark fyldt med en masse glade minder, inspireret af venskabet, den smukke natur og den ånd, du får ved at møde de danske Y’s Men.


Vi ser frem til at møde dig i Danmark i august 2020.


ICCC20 - Henry J Grindheim


© Copyright 2016  •  All Rights Reserved  •  Y´s Men International Region Danmark •  Webmaster: mikael(at)ryder.dk